Ja nu er det ved at være sidste gang jeg skriver her fra Ghana, hvilket både er med et vist vemod, men samtidig også med stor glæde over igen snart at være hjemme i det ganske Danske.
Jeg vil her forsøge at beskrive, hvorledes min danske baggrund har, præget mit pædagogiske arbejde på stedet.
Der har været små problemer mht. komunikation, mellem mig lærer og ledelsen, ikke at vi har været uvenner, men efter som der ikke hærsker nogen pædagogisk kultur i Ghana, ja, så har det selv sagt, været lidt svært for personalet at, følge mine pædagogiske synspunkter, og det har der for været en udfordring at, formulere sig koregt på engelsk.
Det dejlige ved Ghanesere er at, selv om de er temprement fulde også samtidig er fulde af humor, præcis som mig selv, jeg er bare mange gange bedre til at bevare fatningen, og de fleste der kender mig, vil da også kunne skrive under på at, jeg er en yderst rolig person, så hvis man kan tale om et egentligt dilemma, må det være det at, jeg ikke i tilstrækkelig grad er blevet respekteret af, personalet på stædet i og med jeg ikke slår elever, eller gør grin med dem, og at jeg så heller ikke har kunne snakke med på så meget, pga. ringe engelsk kundskaber, har gjordt noget af tiden svær.
Selv om mit engelsk havde været bedre ja, så er jeg sikker på at kultur forskellen, havde bragt de samme problemer med sig, for flere frivillige på New horizon special school, med styr på det engelske sprog , prøvede at forklare ledelsen om de forandringer skolen burde foretage, hvilket blot resulterede i at skolens leder gav dem en irettesættelse.
Det jeg har lært om mig selv er: at opholdet i Ghana har påvirket mig i en positiv og afslappet retning, forstået på den måde at, man ikke skal forvendte noget særligt, og tage det hele med et smil, jeg er også blevet bedre til at gå folk på klingen, og finder mig ikke længre i at blive spist af med et halvt svar, her tænker jeg specielt på de mange mennesker, der hver dag prøver på at, fralokke mig nogen af mine surt tjente penge.
I fremmede forhold syntes jeg selv at, jeg er god til at være på vagt, men samtidig viser jeg ud af til en rolig facade, som jeg også skriver i mit sidste rejse brev, så har jeg på min rund tur i Ghana, opholdt mig i private hjem, og i disse igrunden ganske fremmede forhold, har jeg forstået at charme og ydmyghed, går ganske godt i spænd.
I mit menneskesyn og barnsyn er jeg blevet mere blød, men omvendt er der også så mange mennesker her i Ghana-Accra, som alle gerne vil snakke, sælge samt tikke så jeg er da også blevet ganske fremragende til at inorere folk, der råber/taxier der dytter til mig, jeg giver gerne en skilling til krøblinge (folk uden arme, ben osv), der selvsagt ikke kan udføre et stykke arbejde i et land som Ghana.
Jeg har altid haft undt af handicappede mennesker, men i modsætning til Danmark vor de er sikret af vort system, ja, så er det nogle lidt andre regler der gælder her i ghana, jeg mener der er nogen der er heldige at blive hjulpet, fx støtter man handicapede i gennem køb af hvisse brød mærker (Hope of life bagery).
Så mht til mit menneskesyn, er jeg blevet mere blød over for de svage, og hårder over for dem der kan klare sig selv.
Jeg tror stort set det er det hele fra denne gang her i Ghana, om 8 dage er jeg tilbage i Danmark, og det bliver helt fjong.
Så til alle mine læsere vi ses!!!
