Ja, så er jeg til bage i Accra efter godt 4 ugers rundrejse i hele Ghana og WAAAUUUHV..! sikke et fantastisk land når lokalbefolkningen nu spørger mig om jeg elsker Ghana ja, så siger jeg faktisk ja, ikke fordi det er et 100% smukt og fejlfrit land, men fordi det er spækket med mangfoldighed og skjulte skønheder, som man måske overser ved første øje kast.
Jeg kan fortælle så meget som at Ghana er ca. 5 ganga stører end Danmark, og at jeg med min lille ryksæk startede med at tage fra Accra til Takoradi med en gammel slidt bus, det holdt hordt for rykken (AV) at side så tæt i den samme stilling i mange timer var modbydeligt, samt smærtefuldt, men når det så er sagt (undskyld mit tude fjæs) så var det en rat speciel oplevelse og med til at give et indblik i Ghaneserens hverdag, det specielle var bl.a da en mand kom ind i bussen og talte som var han præst, men viste sig at være sælger af et natur medicin prudukt som man kunne sniffe, ja, så gik der et par poser med brunt pulver på omgang, i bussen og der blev taget baner, og sælgeren tjænte temlig meget, hvilket jeg ikke umedbart havde regnet med da han i mine øre lød og så ud som en stor svindler.
Jeg følgte ikke nogen trang til at prøve hans “Knald”, men det kunne da være intresant at, vide om det virkelig virkede, eller om det bare var vejstøv der var blæst her til fra Saharas ørken.
Der er nemlig blæst fra Sahara i disse tider, og det hjælper lidt på det ellers knas tøre Ghana, som til gendgæld er koldt om natten, hvilkety har resulteret i at jeg er syg, forkølet, svimmel og så en gang dårlig mave, men ellers nyder jeg da livet med at starte morgnen med 2 store krus varm the og et brød med smøre ost og et med omelet for ca 8-10 Dkr.
selv om jeg glæder mig til at komme hjem, er det nu også lidt vemodigt at skulle sige farvel, til alle de søde mennesker jeg nu har stiftet bekendtskab med, nogle af dem er ude lukkende ude på at tjene penge, andre delvist og af og til er der bare dem der er hjelpsomme.
Med dem vil jeg for efter tiden kunne komunikere pr. mail, om der vil være tale om et desideret vendskab/forhold er jeg nu stærkt i tvivl om, men nogle af dem vil holde ved som en del af netværket og det er vigtigt.
Grunden til at jeg nu kommer ind på dette er at, jeg på turen Ghana rundt, har mødt mange der både, alt efter hvilket kønd de har, vil giftes og være min bedste ven, det er utrolig let at komme i kontakt med Ghanesere, hvis man er “Oboni” (hvid mand) da det for dem er et status symbol.
Til gendgæld er de ikke altid lige søde ved hinanden, vær by jeg kom til kunne fortælle noget dårligt om den forige eller den næste, og det passede overhoved ikke, men folk i hovedstaden Accra ser ned på folk fra landsbyen og generalt folk fra højlandet, men man må heller ikke glemme at ejnene i fordoms tid har været afskåret fra hinanden, og præget af stamme krige.
Så kom trotroerne, og busserne, nogen af stederne også taxier som køre trotro kørsel, altså tager flere pasagerer op, noget med 2 på forsædet og 5 på bagsædet.
Fra Takoradi gik turen vidre til Axim der betyder “Kender jeg dig”, og er opstået over flere oversættelser, fra den første portugeser der steg i land og sporte den lokale om stædets navn, hvor til Ghaneseren svarede kender jeg dig?, det tog Portugeseren som et stednavn.
Man kan i følge Lonlig planet fra 2006, kan sove på det gamle st. Antoniofort, men det kunne man altså ikke.
Til gendgæld kunne vi se det og bode så på hotel tæt der ved.
Det blev bygget af Portugeserne i 1515, og det gav et sus i mig da jeg hørte om den slave handel der var foregået der, senere kom Hollænderne og indtog fortet, så Danskerne og til sidst Englænderne, slaverne opholdte sig i dag timerne, i en fange går og her blev lagt en pistol, de fik så af vide at den ville skyde dem hvis de var ulydige, de var altså ikke under skarp bevogtning, men havde så stor respekt for den fremmede pistol at, når de skulle på toilettet, gik hend og sage undskyld hr. pistol, skyd mig ikke jeg vil blot på toilettet, eller toilet er måske så meget sagt, men i ved hvad jeg mener, om natten var de i små rum og her var ikke toilet eller rendende vand, men en stor sten som den smukkeste kvinde måtte side på, og hos mændene var det den stærkeste der overlevede, mange blev klæmt ihjel, og de over levende blev sejlet til USA.
Udover det var der smader lækkert ved Axims kyst så det krævede 2 overnatninger, det var åbentbart ikke hverdag de så hvide mænd der, og folks blikke og råbende kommentarer blev for meget, det kan ikke beskrives, det skal opleves så rejs til Ghana og i vil forstå.
Fra Axim gik turen vidre til en ca. 700 år gl. fisker landsby som er bygget på pæle oven på en sø, der er enten vejen i den sumpede skov, eller floden med kano som en anden studerende og jeg benyttede os af.
Om dagen så vi fisk en rød slange og fugle, om aftenen tur på søgen for at se krokodiller, men de undveg, til gendgæld var vi pludselig omgivet af lyn og torten, samt regn, så det gik stærkt med at komme tilbage, lidt skuffede, men godt trætte af at padle.
Næste dag til bage til Takoradi for at hæve penge og tage toget til Kumas, der var i midlertid en nedstyrtet jernbane brog der ændrede vores planer lidt, vi fandt til gændgæld en natklub uden alt for mange prostituerede, en ting der desvære præger alle Ghanas nat/sportsklubber.
Næste dag vidre til Kumasi med bus, det var meningen at et tog skulle havde ordnet den degedar, og jule aften skulle havde være fejret i mens det Ghanesiske landskab for forbi, men sådan gik det ikke, bussen var meget hurtigere end toget ellers ville havde været så pludselig, stod vi der i Kumasi D 24 dec. og ja, så var der nærmest ikke andet at gøre end at bestilde en gang ris med pebersovs og kylling, og så selvfølgelig en star øl til maden, så vidre til beværtning vor man kunne side på den store udendørs tarasse, her fra til en tivoli ligende plads, vor vi først blev nægtede adgang grundede vores knæ lange shorts, det er den eneste racistiske oplevelse jeg har haft her, og jeg håber det blir den sidste, nu har jeg jo stadig 10 dage til bage.
Jeg ved den var racistisk for vi kunne komme ind af en anden vej, og her var mennesker i ungdomsskole alderen i shorts, nå, jeg var treæt oven på rejsen så jeg tog til bage på hotel de kings way, og i de næste dage, mødte vi så en sød familie der lod os bo der.
Så ellers vidre til fufulsu, vor vi om natten ca. 3.00 blev samlet op af en last bil der lod os side på ladet blandt tomater, vandmeloner og hva har vi her! det var en næsten søvnløs og kold nat, men en stor oplevelse.
Så kom vi til Nabori, vor vi fik varmen hos en kogekone, hendes datter, og deres to arbejdere der stod ved et bål og lavede banku laved af kvanto og kavasato, jeg har mangt en gang spurt ind til engridienserne i deres lokale mad, og det er lidt svært både for dem at forklare men også for mig at forstå, det er deres og mit gebrokne engelsk, og så det man kalder for kultur forskelle.
Fra Nabori til Larabanga vor den 700 år gamle moske er, her fra til mole nationalpark, vor jeg jo har været før da der var grønt og frodig, men nu afbrandt og ja, nærmest grimt, så hurtigt vidre der fra, dog ikke uden 2 overnatninger, og da vi andkom var der ikke noget ledigt værelse eller tælt, så vi smuttede ov er til gejderne for at høre om der var plads, og det skulle jo lige snakkes igennem over et par Guinnes øl som stort set alle i Ghana er vilde med ja, tyk stærk øl i 40 gradersvarme, men gejdernes kogekone prøvede udover at hun tjænte på vores vasketøj, mad og fik øl også at sælge sig selv og hendes datter, en meget mærkelig situation, jeg følgte mig nærmest som Frank Hvam fra satir programmet “Klovn”.
Fra Mole med en god “griner på” til Tamale vor nytåret blev fejret, jeg så hele 2 rakette, men ellers en god by dog præget af muslimsk kultur, som uden at støde nogen, ikke altid er så let for mig som kristen at forstå.
Vi fandt en organisation som oplærte gadebørn i sang og dans, og det kunne købes på dvd for ca 25 Dkr så der bliver noget at se på når jeg kommer hjem, envidre prøvede de på at lære børnene ikke at smide affald, men i stedet at fx sy tasker af, de plastik poser der har været drikke vand i.
Fra tamali tog jeg alen til bage til den søde familie i Kumasi, det tog hele natten i en lille bus der brød sammen mindst 5 gange, og næste dag lå jeg i sengen med dårlig ryg.
Så til Yeji, vor en båd til Akosombo 6-7 timers kørsel fra Accra, skulle gå fra jeg kørte først med den forkerte trotro, og blev for førster gang i 1/2 år virkelig gal, jeg havde nemlig både sport og vist navnet Yeji på kort, og stod så pludselig ude i en skov, nå men til bage til Kumasi (jeg kender den by godt nu!) og så med rigtig trotro til rigtig Teji, og så gik båden først kl: 4:00 om natten, jeg var ellers bange for at jeg ikke ville nå den, det blev til en båd tur på små 3 dage, vor folk sov på dækket og oven på de flere meter hejt læssede kasser med “Jams” de blev iøvrigt pakket manuelt på båden i ca:15-18 timer ventede vi på at de bar det ene fad jams på hoved efter det andet, men de havde da et eller andet socialt sammen og det havde vi andre jo også, jeg snakkede bl.a med en fisker kone, fra Keta tæt på nabo Landet Togo, og viste hende hvordan man bruger en professer tærning. Det var ensmuk og god tur.
I Akosombo to vi til Hohoe, det var en lille men hyggelig byg, der ligger et lære seminarie bygget af en tysker i 1950 erne, og igen var der en familie der inviterede mig hjem, til banku og viste mig rundt, samt lavede de strammeste flætninger i mit hår, ja, så har jeg også det på mit cv.
Fra Hohoe til Tema og vidre til Accra, vor mange af de andre Danske studerende var ved at tage hjemer, så det var underligt at komme til bage til et farvel.
Men jeg så African cup, der netop er startet så hele byen er på den anden ende, og efter som Ghana er hværtsland ja, så var det også Ghanas Black stars der lage ud med at spille mod Guinea, og vandt 2-1 SÅDAN GHANA!!!
Til sidst vil jeg sige at jeg planlækker, en lille tur over mod Togo til noget der heder Lagoon, tæt på fisker konen fra bådens by, men jeg er ikke helt på toppen så det er ikke sikkert, jeg håber det gav en eller anden form for indblik, i mine sidste hverdage her i Ghana
