Nu er der gået 12 uger, og det er blevet tid til et rejsebrev om min hverdag her i Ghana.
Jeg står op kl 7.00 hver morgen men, bliver som regel vækket af livet uden for de åbne vinduer ca. kl 6.00, i form af små larmende børn (2-5 år) og råbende og højttalende kvinder, det er lidt ireterende men ja, samtidig også forstående for kun 12 timer efter kl 18.oo er det igen mørkt så hvis man skal have noget ud af dagen, er det med at komme ud af fjerene!
Jeg spiser enten brød, havergrød eller frugt, og har godt nok holdt en kold tyrker med kaffen i ca. 1 månede (puuhaa flodt arbejde Søren) men ellers indgår minimum 2 kopper kaffe i min morgenkomple.
Jeg begiver mig ud af døren kl 7.45 og går ud til New Horizon speciel school, lige inden jeg når til skolen, stopper jeg op ved en af de mange små boder langs vejen vor jeg køber 1,5 litter vand for ca. 4 kr.
Jeg skriver mig ind med sinatur og klokkeslet i en bog for frivillige, og går her efter til morgen sang, som er præget af salmer, kristne sange, bønd og alle skal sige hvilken dag samt dato det er, men dans og musikinstrumenter florerer også i morgen ritualet.
Her efter går samtlige klasser til deres lokaler, og i autistklassen hvor jeg pt. er starter vi med at se på et billed af, den aktivitet vi skal i gang med, og alle bliver bedt om at gentage den, dette er en god måde at styrke deres sprog på, da det ikke er alle der taler lige godt, faktisk taler de så ringe at jeg arbejder med pictugrammer og tegn til tale, med nogen af dem for at de på den måde kan kommunikere med andre.
Det er noget nogen af lærerne kender til, men ikke noget der bruges i praksis så det er ikke så let, men det intresere mig og er et af mine mål som jeg vil prøve på at opnå.
Ellers går dagen med at hjælpe eleverne med at regne, skrive, og lege med dem i form af at skubbe dem når de sider på gyngerne, samt hjælpe dem med at overvinde deres frygt for at rutsje, og at kaste/sparke til en bold er heller ikke af vejen.
Kl 10.00 er der “Snack pause” og her hjælper jeg eleverne med at åbne deres kiksepakker og juce kartonger, hvilket igen er lidt specielt da min pædagogik går på at mennesker frem for alt skal prøve på at gører tinge selv, men da der bla. er så mange nye sygepleje studerende hver uge, og der er meget andet de studerende skal nå er dette også en kamp.
Hver mandag og torsdag er der efter morgen sang sport og idræt, det er her fast kutyme at de studerende og lærerne inklusiv mig selv, stiller sig ude i den varme sol i en rundkreds og her er der så ca. 10 forskellige der skiftes til at gå ind i kredsen og udføre en ting som resten skal efter ligne som fx hoppe på et ben, en ting der kan være svært for nogle handicapped, så dem hjelper jeg hvis jeg er i nærheden af dem.
I den autistiske klasse er det mere reglen ind undtagelsen at, nogen råber og larmer specielt en nystartet elev, ham går jeg så ture med eller på biblioteket med vor han læser, gerne i ordbøger, han lære mig så at udtale engelske ord, og jeg prøver på at sætte mig ind i hans forestillingsevne, for her ved at styrke hans lære processer, hvilket også er et af mine mål.
En dag deltog jeg i madlavningen ved skolens kantine, det skulle havde været Banku (lavet af specielle store afrikanske bananer, kaldet plantan som ikke smager godt rå!), men blev pga. personale mangel ris og bønner, med tomat og fiske sovs, dete var endnu et led i et af mine mål for at lære hvilken sundhedsmæssig politik Ghana praktisere, maden blev selvfølgelig god da undertegnede deltog, jeg lage mærke til at køkkenpigen, lage et stort stykke frosset tomat ned i en gryde med plastik i, og da jeg gjorde hende opmærksom på dette var hun ligeglad jeg prøvede på at få det ud men det var frusset fast.
Sidst på dagen bliver der tegnet i klassen, eller leget på lege pladsen, Og når jeg kl 15.00 skriver mig ud i bogen for frivillige, er jeg pænt træt men går aligevæl hjem og dette er også en kamp specielt på “Oksfordstreet” hvor trafikken er kaotisk og sælgere og tikkere flokkes om mig, nogen af de handlende i boderne hilser jeg på, da vi efterhånden kender hinanden og de er blevet vand til at jeg ikke køber noget, da jeg skal være her længe.
Det skal så også lige siges at det hele ikke, er så billigt og det som jeg syntes er vildt fx store bongo trummer, er for dyrt at få hjem i flyet, eller som ekstra post med skib, når man som mig kun har sin normale su.
Om aftnen kan jeg hygge med de andre studerende, eller lege med børnene uden for det hus jeg bor i, det er dem der er ireterende hyle unger om morgenen .
Jeg betaler 36 dkr pr. måned, for at benytte mig af internettet hos Anthony som jeg bor hos.
Det er ok men der bliver lukket af kl 10.00, og kan godt være lidt ireterende når jeg som nu, sidder og skal koncentræer mig om at skrive i et rum vor der er 5 andre studerende og 35 grader varmt selv om fanen kører på fulde drøn, og når der endelig er fred ja, så er det ved at være lukke tid.
Om fredagen har jeg fri kl 12.30 og så er det med at komme ud på Labardi beach vor der er høj reggae og super bølger, men også ireterende sælgerer, der ikke fatter at man ikke gider købe film, når man går rundt i bade shorts.
I lørdags var det meningen at John Legend og Luciano skulle havde givet koncert, men pga. regn blev det udskudt til søndagen.
Jeg begav mig derfor sammen med 2 andre studerende ud i byen for at få en øl eller fem, men inden taxaen standsede, nåde han at køre ud forand en anden bil, så chaufføren stak af, og den ene studerende fik så ondt i ryggen at, han nu er på grænsen til at tage til Danmark.
Vi andre slap med skrækken og gik ind og fik en øl.
