Nogle af de ansatte i Institutionen New Horizen Special school, har en læreuddannelse og en enkelt har en special læreuddanelse, hvilket i Ghana vil sige at hendes profision omhandler døve, stumme samt blinde, andre igen er socialrådgivere og endelig er der medhjælperer.
hvad pædagoger i Danmark ville varetage, bliver i Ghana gjort af lærer medhjælperer der godt kan lide at hygge med andre mennesker, men så snart det ikke længre er hyggeligt men hårdt bliver de også hårde, og skub og slag samt trusler her om er ikke ualmindeligt.
Her udover er der et hav af frivillige fra alverdenslande, samt sygeplejestuderende.
I Ghana findes der ikke en desideret pædagogisk uddannelse, så vil man nærme sig den profision, må man både beside lære samt socialrådgiver uddannelserne.
Det kan hænge sammen med at familie relationerne, er tættere og stærkere, så når børnene kommer hjem fra skole er der altid nogen hjemme, og selv om der måske ikke er så meget fri leg, men der imod huslige pligter som tøjvask hjælp i de små boder ved vejene, er der dog massere af socialt sammenværg, om ikke med forældre så med bedsteforældrene der som regl bor med den øvrige familie.
Når lærer/ medhjælperer i autistklassen for de store børn forklarer noget bruges der billeder ved tavlen, som eleverne sider rundt om, eleverne bliver bedt om at gendtage det førnævnte.
Desværer er jeg ikke sikker på at alle forstår det de siger, men lærer det udenad.
Jeg prøver med et par enkelte autistiske elever at bruge pictugrammer, og det er meget vigtigt for eleverne at fjærne disse når en time/aktivitet er overstået.
At lærerne ikke altid husker det samme, kan måske forklare nogle af elevernes urolige adfærd, men da denne adfærd også er en del af en rutine, som typisk endikerer at, der er tale om autisme, er det vanskeligt for mig at sige noget helt konkret om.
Hver klasse har en plan for hvad eleverne skal opnå, men i de autistiske klasser, har hver elev sin egen endividuelle “Læseplan”.
De didaktiske overvejelser lærene gør sig er at, eleverne skal udvikle sig til deres ypperste, så selv om en elev hver dag løber rundt og skriger, spytter, slår og vælter stolene, bliver denne hver dag bedt om at besvarer spørgsmål eller at farve noget parpir, i håb om at det på et tidspunkt, vil blive eleven en vane.
Man kan så altid diskuterer om dette er vejen frem, jeg tager engang imellem nogle af eleverne med en tur uden for, vor vi på skolens grund går rundt, fra lege plads til workshop, og snakker om de forskellige ting vi ser og møder, hvilket jeg fortrækker frem for de ansattes måde der går ud på at slå eleverne, en ting de ikke ønsker at stoppe med, selv om jeg prøver at forklare dem mere pædagogiske metoder, de syntes jeg er for blød, men vi må huske på at, selv om det også i Ghana er ulovligt at slå børn, så er vold og argrationer noget der ligger så dybt i dem, at de ikke ser noget forkert i det.
Der ligges i læringen vægt på at eleverne kan klare sig selv, og om ikke andet så ihvertfælled prøve på det, det være sig orden og disiplin men her i også dans, musik, sang, skrivning, matematik, brug af computere og kristendom.
Det der gør indtryk på mig er de dårlige ting som det at, der bliver slået og at personalet ikke tiger stille, når eleverne er ved at svare på spørgsmål.
Det er simpelthend normalt at, man overdøver en elev med talebesvær, der med alle krafter prøver at, frem sige nogle bare nogenlunde forstålige ord.
Man griner også af dem, ikke at humor er nogen dårlig ting, for det er et godt værktøj, landets kultur og situration taget i betraktning.
Men der er forskel på at grine af og med eleverne, og at grine af et barn er ikke noget der fremmer hverken selvær eller selvtillid, så det harmonerer ikke med deres øvrige didaktiske overvejelser.
Et godt indtryk jeg har fået er dog at, selv om man er rullestolsbruger kan man godt deltage i et kapløb, og stå på mål under en fodboldkamp, så den rugs skal de have.
En typisk dag- uge forløber således at, der om morgnen er morgen sang, meget stærkt præget af kristendom, og dagens navn og dato skal repiteres af alle og en.
Her efter er der om mandagen og torsdagen, sport og idræt, i form af fodbold, løb og lege.
Her efter kl. 10.00 er der en “Snack” pause, hvor jeg bla. ved et forældremøde, har bedt forældrene om at, give eleverne lidt frugt med en gang imellem, da det ellers kun er slik, kiks og juce, hvilket er et problem da, mange af eleverne i forvejen er overvægtige, og kiks har for mange overflødige kalorier, når man bagefter skal side stille.
Efter pausen er det tid for regning, senere dansk hvor der læses/ skrives små sætninger.
Kl. 12.30 er der varm mad den spises i klassen og bliver bragt op fra kantinen, af nogle af eleverne.
Senere på dagen er der timer med tegning, pærler på snor, og en tur ud på lege pladsen,
Jeg var meget fasineret af en læres historie fortælling om Peter i snegen, da han udover billeder fra bogen, indrog vådt vat som ilustration for sne, og rutsjebanen for kælkebakken, jeg har iøvrigt selv gjort nogenlunde det samme, med stor sykse.
Da der nu kun er ca. 7 uger til skolen holder juleafslutning, var de i den autistklasse for ca. 8-14 årige, jeg i sidste uge fungerede i, igang med at øve jule sange med der tilhørende fagter, og vi lavede skam også julepynt, en ting jeg også har forslået vi gør i den anden autistklasse, da der er en konkurence om hvem der kan frem bringe, det mest udsmykkede klasse lokale.
