04l søren rathmann i ghana

Nu er der gået 12 uger, og det er blevet tid til et rejsebrev om min hverdag her i Ghana.

Jeg står op kl 7.00 hver morgen men, bliver som regel vækket af livet uden for de åbne vinduer ca. kl 6.00, i form af små larmende børn (2-5 år) og råbende og højttalende kvinder, det er lidt ireterende men ja, samtidig også forstående for kun 12 timer efter kl 18.oo er det igen mørkt så hvis man skal have noget ud af dagen, er det med at komme ud af fjerene!

Jeg spiser enten brød, havergrød eller frugt, og har godt nok holdt en kold tyrker med kaffen i ca. 1 månede (puuhaa flodt arbejde Søren) men ellers indgår minimum 2 kopper kaffe i min morgenkomple.

Jeg begiver mig ud af døren kl 7.45 og  går ud til New Horizon speciel school, lige inden jeg når til skolen, stopper jeg op ved en af de mange små boder langs vejen vor jeg køber 1,5 litter vand for ca. 4 kr.

Jeg skriver mig ind med sinatur og klokkeslet i en bog for frivillige, og går her efter til morgen sang, som er præget af salmer, kristne sange, bønd og alle skal sige hvilken dag samt dato det er, men dans og musikinstrumenter florerer også i morgen ritualet.

Her efter går samtlige klasser til deres lokaler, og i autistklassen hvor jeg pt. er starter vi med at se på et billed af, den aktivitet vi skal i gang med, og alle bliver bedt om at gentage den, dette er en god måde at styrke deres sprog på, da det ikke er alle der taler lige godt, faktisk taler de så ringe at jeg arbejder med pictugrammer og tegn til tale, med nogen af dem for at de på den måde kan kommunikere med andre.

Det er noget nogen af lærerne kender til, men ikke noget der bruges i praksis så det er ikke så let, men det intresere mig og er et af mine mål som jeg vil prøve på at opnå.

Ellers går dagen med at hjælpe eleverne med at regne, skrive, og lege med dem i form af at skubbe dem når de sider på gyngerne, samt hjælpe dem med at overvinde deres frygt for at rutsje, og at kaste/sparke til en bold er heller ikke af vejen.

Kl 10.00 er der “Snack pause” og her hjælper jeg eleverne med at åbne deres kiksepakker og juce kartonger, hvilket igen er lidt specielt da min pædagogik går på at mennesker frem for alt skal prøve på at gører tinge selv, men da der bla. er så mange nye sygepleje studerende hver uge, og der er meget andet de studerende skal nå er dette også en kamp.

Hver mandag og torsdag er der efter morgen sang sport og idræt, det er her fast kutyme at de studerende og lærerne inklusiv mig selv, stiller sig ude i den varme sol i en rundkreds og her er der så ca. 10 forskellige der skiftes til at gå ind i kredsen og udføre en ting som resten skal efter ligne som fx hoppe på et ben, en ting der kan være svært for nogle handicapped, så dem hjelper jeg hvis jeg er i nærheden af dem.

I den autistiske klasse er det mere reglen ind  undtagelsen at, nogen råber og larmer specielt en nystartet elev, ham går jeg så ture med eller på biblioteket med vor han læser, gerne i ordbøger, han lære mig så at udtale engelske ord, og jeg prøver på at sætte mig ind i hans forestillingsevne, for her ved at styrke hans lære processer, hvilket også er et af mine mål.

En dag deltog jeg i madlavningen ved skolens kantine, det skulle havde været Banku (lavet af specielle store afrikanske bananer, kaldet plantan som ikke smager godt rå!), men blev pga. personale mangel ris og bønner, med tomat og fiske sovs, dete var endnu et led i et af mine mål for at lære hvilken sundhedsmæssig politik Ghana praktisere, maden blev selvfølgelig god da undertegnede deltog,  jeg lage mærke til at køkkenpigen, lage et stort stykke frosset tomat ned i en gryde med plastik i, og da jeg gjorde hende opmærksom på dette var hun ligeglad jeg prøvede på at få det ud men det var frusset fast.

Sidst på dagen bliver der  tegnet i klassen, eller leget på lege pladsen, Og når jeg kl 15.00 skriver mig ud i bogen for frivillige, er jeg pænt træt men går aligevæl  hjem og dette er også en kamp specielt på “Oksfordstreet” hvor trafikken er kaotisk og sælgere og tikkere flokkes om mig, nogen af de handlende i boderne hilser jeg på, da vi efterhånden kender hinanden og de er blevet vand til at jeg ikke køber noget, da jeg skal være her længe.

Det skal så også lige siges at det hele ikke, er så billigt og det som jeg syntes er vildt fx store bongo trummer, er for dyrt at få hjem i flyet, eller som ekstra post med skib, når man som mig kun har sin normale su.

Om aftnen kan jeg hygge med de andre studerende, eller lege med børnene uden for det hus jeg bor i, det er dem der er ireterende hyle unger om morgenen .

Jeg betaler 36 dkr pr. måned, for at benytte mig af internettet hos Anthony som jeg bor hos.

Det er ok men der bliver lukket af kl 10.00, og kan godt være lidt ireterende når jeg som nu, sidder og skal koncentræer mig om  at skrive i et rum vor der er 5 andre studerende og 35 grader varmt selv om fanen kører på fulde drøn, og når der endelig er fred ja, så er det ved at være lukke tid.

Om fredagen har jeg fri kl 12.30 og så er det med at komme ud på Labardi beach vor der er høj reggae og super bølger, men også ireterende sælgerer, der ikke fatter at man ikke gider købe film, når man går rundt i bade shorts.

I lørdags var det meningen at John Legend og Luciano skulle havde givet koncert, men pga. regn blev det udskudt til søndagen.

Jeg begav mig derfor sammen med 2 andre studerende ud i byen for at få en øl eller fem, men inden taxaen standsede, nåde han at køre ud forand en anden bil, så chaufføren stak af, og den ene studerende fik så ondt i ryggen at, han nu er på grænsen til at tage til Danmark.

Vi andre slap med skrækken og gik ind og fik en øl.

Nogle af de ansatte i Institutionen New Horizen Special school, har en læreuddannelse og en enkelt har en special læreuddanelse, hvilket i Ghana vil sige at hendes profision omhandler døve, stumme samt blinde, andre igen er socialrådgivere og endelig er der medhjælperer.

hvad pædagoger i Danmark ville varetage, bliver i Ghana gjort af lærer medhjælperer der godt kan lide at hygge med andre mennesker, men så snart det ikke længre er hyggeligt men hårdt bliver de også hårde, og skub og slag samt trusler her om er ikke ualmindeligt.

Her udover er der et hav af frivillige fra alverdenslande, samt sygeplejestuderende.

I Ghana findes der ikke en desideret pædagogisk uddannelse, så vil man nærme sig den profision, må man både beside lære samt socialrådgiver uddannelserne.

Det kan hænge sammen med at familie relationerne, er tættere og stærkere, så når børnene kommer hjem fra skole er der altid nogen hjemme, og selv om der måske ikke er så meget fri leg, men der imod huslige pligter som tøjvask hjælp i de små boder ved vejene, er der dog massere af socialt sammenværg, om ikke med forældre så med bedsteforældrene der som regl bor med den øvrige familie.

Når lærer/ medhjælperer i autistklassen for de store børn forklarer noget bruges der billeder ved tavlen, som eleverne sider rundt om, eleverne bliver bedt om at gendtage det førnævnte.

Desværer er jeg ikke sikker på at alle forstår det de siger, men lærer det udenad.

Jeg prøver med et par enkelte autistiske elever at bruge pictugrammer, og det er meget vigtigt for eleverne at fjærne disse når en time/aktivitet er overstået.

At lærerne ikke altid husker det samme, kan måske forklare nogle af elevernes urolige adfærd, men da denne adfærd også er en del af en rutine, som typisk endikerer at, der er tale om autisme, er det vanskeligt for mig at sige noget helt konkret om.

Hver klasse har en plan for hvad eleverne skal opnå, men i de autistiske klasser, har hver elev sin egen  endividuelle “Læseplan”.

De didaktiske overvejelser lærene gør sig er at, eleverne skal udvikle sig til deres ypperste, så selv om en elev hver dag løber rundt og skriger, spytter, slår og vælter stolene, bliver denne hver dag bedt om at besvarer spørgsmål eller at farve noget parpir, i håb om at det på et tidspunkt, vil blive eleven en vane.

Man kan så altid diskuterer om dette er vejen frem, jeg tager engang imellem nogle af eleverne med en tur uden for, vor vi på skolens grund går rundt, fra lege plads til workshop, og snakker om de forskellige ting vi ser og møder, hvilket jeg fortrækker frem for de ansattes måde der går ud på at slå eleverne, en ting de ikke ønsker at stoppe med, selv om jeg prøver at forklare dem mere pædagogiske metoder, de syntes jeg er for blød, men vi må huske på at, selv om det også i Ghana er ulovligt at slå børn, så er vold og argrationer noget der ligger så dybt i dem, at de ikke ser noget forkert i det.

Der ligges i læringen vægt på at eleverne kan klare sig selv, og om ikke andet så ihvertfælled prøve på det, det være sig orden og disiplin men her i også dans, musik, sang, skrivning, matematik, brug af computere og kristendom.

Det der gør indtryk på mig er de dårlige ting som det at, der bliver slået og at personalet ikke tiger stille, når eleverne er ved at svare på spørgsmål.

Det er simpelthend normalt at, man overdøver en elev med talebesvær, der med alle krafter prøver at, frem sige nogle bare nogenlunde forstålige ord.

Man griner også af dem, ikke at humor er nogen dårlig ting, for det er et godt værktøj, landets kultur og situration taget i betraktning.

Men der er forskel på at grine af og med eleverne, og at grine af et barn er ikke noget der fremmer hverken selvær eller selvtillid, så det harmonerer ikke med deres øvrige didaktiske overvejelser.

Et godt indtryk jeg har fået er dog at, selv om man er rullestolsbruger kan man godt deltage i et kapløb, og stå på mål under en fodboldkamp, så den rugs skal de have.

En typisk dag- uge forløber således at, der om morgnen er morgen sang, meget stærkt præget af kristendom, og dagens navn og dato skal repiteres af alle og en.

Her efter er der om mandagen og torsdagen, sport og idræt, i form af fodbold, løb og lege.

Her efter kl. 10.00 er der en “Snack” pause, hvor jeg bla. ved et forældremøde, har bedt forældrene om at, give eleverne lidt frugt med en gang imellem, da det ellers kun er slik, kiks og juce, hvilket er et problem da, mange af eleverne i forvejen er overvægtige, og kiks har for mange overflødige kalorier, når man bagefter skal side stille.

Efter pausen er det tid for regning, senere dansk hvor der læses/ skrives små sætninger.

Kl. 12.30 er der varm mad den spises i klassen og bliver bragt op fra kantinen, af nogle af eleverne.

Senere på dagen er der timer med tegning, pærler på snor, og en tur ud på lege pladsen,

Jeg var meget fasineret af en læres historie fortælling om Peter i snegen, da han udover billeder fra bogen, indrog vådt vat som ilustration for sne, og rutsjebanen for kælkebakken, jeg har iøvrigt selv gjort nogenlunde det samme, med stor sykse.

Da der nu kun er ca. 7 uger til skolen holder juleafslutning, var de i den autistklasse for ca. 8-14 årige, jeg i sidste uge fungerede i, igang med at øve jule sange med der tilhørende fagter, og vi lavede skam også julepynt, en ting jeg også har forslået vi gør i den anden autistklasse, da der er en konkurence om hvem der kan frem bringe, det mest udsmykkede klasse lokale.

Vidensmål.

1) Jeg vil som pædagog studerende, gerne lære at styrke autisters lære processer:

Det vil jeg opnå ved at, prøve at sætte mig ind i deres forestillingsevne.

Det vil jeg opnå ved at, finde relevant literatur.

Det vil jeg opnå ved at, snakke med personalet.

2) Jeg vil som pædagog studerende, gerne blive bedre til at udtrykke mig fagligt på engelsk:

Det vil jeg opnå ved at, spørge ind til ord og udtryk jeg ikke forstår.

Det vil jeg opnå ved at, bruge ordbog.

3) Jeg vil som pædagog studerende, gerne undersøge hvilken omsorg man, i de udviklingshæmmedes fritid yder for dem:

Det vil jeg opnå ved at, snakke med pårørende.

Det vil jeg opnå ved at, tage med hjem til en enkelt bruger.

Færdighedsmål.

1) Jeg vil som pædagog studerende, gerne opnå et positivt arbejde med personale og bruger:

Det vil jeg opnå ved at, være engageret i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Det vil jeg opnå ved at, være åben og hjælpsom.

Det vil jeg opnå ved at tage hensyn til kulturforeskellene.

2) Jeg vil som pædagog studerende, gerne lære at bruge billed sprog:

Det vil jeg opnå ved at, lave billeder med tilhørende tekst.

Det vil jeg opnå ved at, prøve det af på et par brugere.

Det vil jeg opnå ved at, involvere læren i det.

3) Jeg vil som pædagog studerende, gerne opnå et helhedsbilled af institutionen:

Det vil jeg opnå ved at, fungere i flere af klasserne.

Det vil jeg opnå ved at, drøfte/foreslå, forskellige metoder med ledelsen.

Det vil jeg opnå ved at, drøfte/foreslå, forskellige metoder med læren.

Holdnings og interesse mål.

1) Jeg vil som pædagog studerende, lære hvor man skal blande sig og ikke skal, i forhold til bruger indflydelse:

Det vil jeg opnå ved at, observere.

Det vil jeg opnå ved at, spørge ind til personalet.

Det vil jeg opnå ved at, tale med den enkelte bruger.

2) Jeg vil som pædagog studerende, gerne lære hvilken sundhedsmæssig politik Ghana praktisere:

Det vil jeg opnå ved at, snakke med personalet.

Det vil jeg opnå ved at, deltage i mad lavningen.

Det vil jeg opnå ved at, tale med ledelsen.

3) Jeg vil som pædagog studerende, gerne lære Ghanesernes holdning at kende, i forhold til udviklingshæmmede:

Det vil jeg opnå ved at, snakke med personalet.

Det vil jeg opnå ved at, snakke med ledelsen.

Det vil jeg opnå ved at, snakke med min praktikvejleder hernede (Anthony)

Min faglige holdning mht. udviklingshæmmede og deres bruger indflydelse, er jeg i fær med at beabejde, da det Ghanesiske samfund diktere pædagogikken i en for mig at se noget hårde retning end den Danske, fx hører man aldrig “Har du lyst til?” men der i mod “Nu skal du”  og “Ellers slår jeg dig!!!”