04l søren rathmann i ghana

Institutionsbeskrivelse af Børnehjemmet Osu Childrens home.

I 1949 startede en gruppe Ghanesere og en Normand, en forening for forældreløse og sårbare børn, i en forstad til Accra, kent som Kaneshie.

I 1962 overtog regeringen, forvaltningen af børnehjemmet, og høre til under afdelingen for socialt velfærd.

Det første man bliver mødt af er en stor mur med Nato-pigtråd men porten er åben hele dage, og børnene kan frit gå ind og ud, men om natten har den nok sin funktion og skal således sikre børnene, imod fremmede indtrengende.

Der er en adminstrations bygning og en bygning med 6 klasse lokaler med børn i 4-6 årsaldren, her undervises i matematik, sprog og dans.

Når børnene har spist ved 12.00 tiden sover de til middag på måtter på gulvet.

Der er også et desideret pige og drenge hus vor børnene (8-14) sover spiser og deltager i de daglige gøre mål som tøjvask samt rengøring, i hvert hus bor der også 4 “Husmødre” deres pædagogik er ca. 100 år til bage i forhold til Danske standarter, så det er noget med at kommendere, råbe og ja, jeg har set en pegepind fremme men endnu ikke brugt til at slå med, men det havde en af de andre studerende, han tog pinden fra “Husmodren” og sage han ikke ville se det, hun gik bare uden at sige noget.

Det er i Ghana ulovligt at slå børn, men åbentbart ikke fyrings grundlag, det ses også på drengenes væremåde at de er vantil at man bare slår, råber og skubber når man vil frem. Jeg og de andre studerende, fortæller drengene at de skal tale sammen i stedet for, men det er vist en støre opgave end som så.

Der er også en vuggestue afdeling med 0-3 årige, det siger mig ikke noget, men mange af de kvindlige studerende er helt tosset med de små børn.

De ligger  i deres senge og kigger, de studerende og andre frivillige bære dem så udenfor engang imellem.

Bygningerne er alle i et plans højde, på nær kontorbygningen samt det nye drengehus (15-18) fra 2006 det er i to plan, og skænket af fonder, ligesom så mange andre bygninger, alle med træmmer for vinduerne, der er stortset ikke et stykke legetøj til børnene (nogen studerende havde indrettet et lege rum til børnene, men det var blevet låst af!). Jeg har der for sammen med 2 andre studerende, en flok drenge og børne hjemmets altmuligt mand købt træ, maling, ræb, søm og pænsler, så vi sammen med drengene kan bygge nogen fodbold mål, vi er næsten færdige og mangler bare at lave nættene færdige, ud af ræb, det er noget vi selv må betale for, men det er vejen frem hvis der skal ske noget, og drengene er vilde med det!

Børnene må officelt være der til de fylder 18 år men der er nogen på 21 år, da der endnu ikke er fundet noget sted til dem, det er noget børne hjemmet hjælper med inden de fylder 18.

Institutiponen har således den samfundsmæssige funktion at holde forældreløse og udstødte børn væk fra gaderne og lære dem at gebærder sig, således at de kan finde deres plads i samfundet.

Der er også nogen af børnene der bor uden for børnehjemmet, men hvis forældre betaler  for at de går i skole der inde, ligesom der er nogen af børnene fra børnehjemmet, der går i skole i nabolaget, sponsoreret af udlændinge.

Der er 147 børn og 65 andsatte samt 10-15 frivillige/studerende.

(Jeg vil arbejde på at ligge billeder ud af løjerne)

Jeg har efterhånden sidet her i 6 timer og skrevet “Blok” måske skal jeg møde Babs senere, det blir ca. 5 dkr pr. time for at låne Anthonys internet.

Så starter jeg samt 7 andre studerende på børnehjemmet i morgen (Osu Childrenshome) fra 8.oo-14.00 det skal blive intresant, jeg ved indnu ikke hvilken alders trin jeg vælger men, der er lagt op til at vi må prøve os frem indtil vi finder os til rette, og det er jeg glad for, og om en mond starter jeg så på New Horizon special school, vor jeg skal arbejde med udviklingshæmmede voksne, der er bare ferielukket i denne måned, nå det var det 6 timer forand en computer det er for langtid for mig puuuuuuuhaa. ses

Jeg vågner af mig selv så over til Anthony med de andre, vi har en bus idag, for 66 dkr pr. person og der er så mad og drikke med.

Vi skal til en festival kaldet”Asafotufiami” nær byen Big ada, det er en årlig begivenhed, der makere fred mellem de forskellige stammer, der er retualer vor tamburkorps fra forskellige byger spiller, imens høvdinge i traditionelle dragter bliver båret rundt i små kaner eller troner, der går folk rundt og skyder med løst krudt, for sådan gjorde de for mange årtier siden når 2 klaner mødtes.

Tamburkorpsne benyttede, trummer, og trumpeter (vestligt) ligesom national sangen også virkede væstligt inspireret, de mødtes alle sammen på en stor plads, vor de forskellige klaner hilste på hinanden, det var noget med fagter, og dans.

En høvding blev båret rundt i en stor krokodille kane med en nøgle i gabet, det symboliserede, savnet om en mand der paserede en flod ved at gå over krokodillerne.

Ghanas præsident er der ikke, og det kommer til udtryk at de ikke er tilfredse med regeringens forvaltning, af landets mineraler.

Alle blev døsige af at side og se på det i varmen ca. 25-30 grader (15-20 grader om natten) selv om der var en telt dug over os og det var overskyet, så var det en fugtig varme, man bare ikke kan andet end blive sløv af!

Jeg købte 2 grillede pølser, og 2 kebab spyd med løg, godt krydret, i bla. chillie pris ca. 24 DKR.

På vej hjem var vi forbi en lille landsby, med de traditionelle hytter af flættede palme måtter, vi gik også igennem et hotel for at se en pæn strand.

På vej hjem køre vi af en hoved vej og jeg kan se at der dels er vil bevoksning og dels dyrkede arealer, men den eneste sårt jeg kunne gendkende var majs.

Da vi kom til bage var jeg virkelig træt.

Kl. 7 er jeg på vej op af sengen, jeg har det bedre end igår, har lovet at kontakte Babs i dag, nu vil jeg finde noget flaske vand samt frugt.

Anthony havde kontaktet Laila på semi. (Lars er på ferie) og de ville finde ud af det med de 100 dollars, problemet er at der på følge sedlen står “New horizon special school, men ikke kan arb. der den første mon, da der er ferie.

Just hjemkommet fra Babs tromme shop på “Art center” jeg må sige lige ud at det var noget jeg kunne bruge, en masse små skure med jord stier imellem.

Babs sov i baglokalet og en af hans ansatte sov i lagret.

De byggede trommer helt fra bunden, hentede træet i landsbyerne, udhuler, snitter og maler (sist nævnte hjalp jeg med), så spændes der et gede skind mellem nogle jern ringe imens skindet er vådt, det gør at det er lettere at arb. med.

Jeg fik en kvart rundvisning, og præsentation af samtlige venner, der var en fed stemning så jeg blev der i ca. 6 timer, det lå godt ned til atlanterhavet, bare syndt at der var så meget skrald, på stranden, men godt at se fiskerbåde ude på havet.

Inde på land var der kvæg i indhegninger og løstgående, ligesom hunde, katte og høns.

Hvis man er cool hilser man med et hånd klask, trækker fingre, knipser, klasker knytnæverne sammen, og gir man sig selv en knytnæve på brystkassen, der var flere med dreadlocks og ja.., stemningen var god, jeg fik et rasle instrument af en gut der kaldte sig selv for “Easy man”  instrumentet bestod  af  to  udhulede nøder  med sten i, de var forbundet med en snor ca. 10 cm. så har man snoren mellem fingrene og klasker nøderne sammen.

Kl.12:00 lød noget der lyder som en luft alarm, det betyder at klokken er 12:00

Ved 13-tiden spiste vi en traditionel middag bestående af ris med æg, kød og fisk, salat samt en slaks sovs (godt krydret) det kostede mig  ca. 5 dkr.

Jeg turde ikke prøve fisken da jeg har hørt at der er for meget kvik sølv i dem

Jeg står op smøre mig ind i sol kræm spiser og følges med “Jyderne” til Anthonys hus kl:8.00 drager vi 8 studerende afsted til et børnehjem (Osu Childerens home Adr. labone, junktion, Osu, Acra, Ghana).

Børnene der er fra 0-18 år, de er meget imødekommende, og har ikke den grænse man tit oplever hos Danske børn, her kommer de og holder i hånden, krammer, rør ved skæg og hår.

Jeg regner med at bruge den næste mond. der, og så ellers  på “New horizon special school” hos de udviklingshæmmede voksne, men der er ferie lukket i denne mond.

På børne hjemmet skrev vi alle sammen voresAdr. , navne og e-mails i en bog hos dem, så de har styr på hvem der er og har været der.

Børnehjemmet var delt op i drenge og pige huse, der var klasse lokaler (børnehaveklasse) vor de var fra 0-6, efter 6 års aldren går de i skole i lokal området.

Anthony vil mødes med os kl.18.00, vi skal planlække weekenden (måske en festival på lørdag?).

Vi får hver 1 time om ugen til at snakke med Anthony (praktik vejleder), og vi samles alle en gang pr. mond. for at spise sammen og snakke om evt. problemer, og bare generalt en runde for at sikre at alle er ok.

Anthony regner med at ringe til lars da han ikke er sikker på at få penge tilbage fra børnehjem, hvis jeg skal vidre til skolen, så han har ikke faxet noget tilbage til Roskilde pædagogseminarium.

Babs vil gerne mødes med mig i aften, han fremstiller trommer i stortset alle afskygninger, og sælger dem, han vil gerne vise mig hvordan man laver en.

Kl.16:37 (18:37 i Dk) jeg samler kræfter til i aften, med vinduerne i den samme halvåbne position som heletiden, og propellen snorende i loftet, og så pludselig går den ud, det er og for jeg har kold sved på panden.

Det er et af mange “Ligt off”, lige som vandet også forsvinder i flere timer af gangen, så den står på købe vand, jeg har købt en masse små vand poser i en stor sæk for under 1 cede (ca.4 Dkr) men det er et andetmærke end tidligere, det har ikke den bedste smag, jeg snakkede med Anthony om det og han råder mig til at købe flaskevand fremover

Jeg føler trang til at se havet, da de 3 jyske studerende, Mette, peter og henrik spørger om jeg vil med til “Labartha beach” det kostede 5 cede (ca. 30 Dkr), men så var der næsten heller ikke noget skrald på stranden, til gendgæld en masse tjænere der ville sælge mad og drikke, og et par malere der solgte deres billeder, der ilustrerede symboler, som “Glem ikke dine røder” og traditionelle hytter, lavet af palmeblade.

Her udover var der også smykke sælgere, jeg havde spist nogle boller, men de andre bestilte spejlæg, og burgere, det to ca. 2 timer før det blev serveret, men ok det var først på dagen og Ghaneserne skulle jo lige i gang, de andre blev mere og mere sultne samt utolmodige, og tjænerne undskyldte med at det var “Ghana time” Jeg nåde at bade inden, men der var stærk under strøm (en Hollænder var druknet dagen inden), så jeg var kun 3-4 m ude, og så hortigt inde igen, der var ellers frestende fede bølger, senere betalte vi 60 cedes ca. 60 DKR for at bade en hel dag i en pool ved et Hotel, og benytte toiletter der fungerede, samt tage varme bade.

Jeg drak meget vand men fik aligevel hovedpine, ergeligt for Jyderne kender 2 lokale, som vi skulle ud at spise traditionel mad med (ris kød og hele kogte krapper). Til gengæld fik jeg fat på Sara fra Munksøgårds mands bror Babs kl: 20.15, han blev glad for de gaver jeg havde med fra dem til ham, og for at se mig, han ville gerne hænge ud med mig, men  jeg var for træt, så han så vor jeg bor og vil kontakte mig.